Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

JFM 1 Langå Bilsyn Løbet18-03-2023

 

                                        Et billede, der indeholder tekstAutomatisk genereret beskrivelse

Tekst.: Niels Peder Rolighed  Foto.: Bente Nielsen

Et billede, der indeholder indendørs, bord, person, loftAutomatisk genereret beskrivelse er mesterskabs-sæsonen i O-løb skudt i gang. Fam. Rasmussen og Kjeldsen fra Bjerringbro og Omegns Auto Sport, havde ”havde linet” op til start hos Langå Bilsyn, hvor man netop i dag så igennem fingre med diverse meget alternative (og måske heller ikke helt lovlige) ekstralygter, som prægede de fleste af de 26 biler der var mødt frem. Synshallen var omdannet til ”kaffestue” med dug, kager og slik på liften. Der var god stemning i hallen. Troels og jeg startede sidst og havde god tid ved startstedet. Kl. 13:50 var det så endelig vores tur til at styre Toyotaén mod Restart på den anden side af Gudenåen syd for Langå. Det meste af løbet var tilrettelagt syd for Ulstrup, med målkontrol nord for Ulstrup. Herfra var der transport-etape til Hjermin Gl. Skole, hvor den varme mad og resultater ventede.

Ingen tvivl om at der var brugt meget tid på at indsamle gode tilladelser, og konstruere en interessant og udfordrende rute. Det var absolut et mesterskabsløb værdigt. At der så for C-Klassens vedkommende var nogle veje som var lige udfordrende nok for ”hverdags-bilen” er glemt når bilen er vasket og igen ligner en familiebil. En af de spektakulære tilladelser, var Ulstrup Slot, hvor vi fik lov at køre igennem porte, langs husene og rundt alle vegne – Sjovt og med god mulighed for at smide et skilt eller to. Turen herefter, ind igennem Østskoven, kunne vi nu godt há undværet i den lavbundede Toyota Avensis – Men Troels kender bilen godt, så det gik, uden ”bundskrabere”

Omkring en af de mange store gårde, hvor der var indhentet fine tilladelser, skulle vi (mod al sædvane) kører direkte hen over brovægten – Checkede det en ekstra gang, jo den var god nok – 1800kg vejede Toyotaén, nåede Troels lige at se på displayet, inden vi var videre. Næsten til sidst i løbet, fik vi så ”fornøjelse” af vores gedigne egenvægt. Der var planlagt en tur rundt på et græsspor i et hjørne af en juletræs-plantage, plantet i gedigen østjysk lerjord, godt fugtet op af den sidste tids regn. 20 meter nåede vi ind, inden de 1800kg fik trykket hjulene grundigt ned i leret, hverken frem eller tilbage kunne vi komme. Lidt længere fremme kæmpede Per og Michael for at få Peugeotén retur på fast grusvej.  Vi var en 3-4 biler som så hjalp hinanden med at komme fri, alt imens en bilist med hestetrailer holdt tålmodigt ude på asfaltvejen og ventede på at kunne svinge til højre op ad grusvejen. Gad vide hvad den kvindelige chauffør egentlig har tænkt om ”os tumpede nørder” som i parentes bemærket, alle var mænd i moden alder ?

Nå, alle nåede frem til SK (SlutKontrol) I forvirringen, nåede Troels og jeg selvfølgelig lige at misse den sidste finte – som ikke engang var særlig svær – ØV og et manglende skilt her.

Den fedtede juletræsplantage blev naturligvis slettet af beregningen.

I mål var stemningen god. Der var opslag om slettede skilte i forbindelse med den ufarbare vej og et tilføjet skilt i C-Klassen. Ingen protester – Så altså et meget flot og gennemtestet løb – absolut godkendt.

Resultater set med IMK-Briller.:

M-Klassen.:

Harald Søndergaard / Jan Søndergaard           3.plads 132 strafp.

Jesper Hedevang / Svend Erik Hedevang         4.plads 144 strafp.

B-Klassen.:

Bente Nielsen / Brian Nielsen                          5.plads 237 strafp.

C-Klassen.:

Troels Rolighed Nielsen/ Niels P. Rolighed        1.plads  88 strafp.

                       

 

Bemærkelsesværdige resultater.:

Klasse M.: Poul Brøndum / Egon Brøndum       1.plads  98 strafp.

Klasse A.: Harry Jensen / Anders Fisker           1.plads 160 strafp.

Klasse B.: Knud Vestergård/Tom Hagelskær     1.plads 110 strafp.

 

Og herunder kan man så se at de regerende mestre for klubhold (BOAS) formåede at blive nr. 2 i første afd. – selvom de også arrangerede løbet – Det bliver svært at hamle op med i de næste afdelinger – hvor de er på ”fuld bemanding”