Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Prøvelse i det Tyske14-07-2013

Int. ”Mäcki” Veteranenfahrt 2013.


Lørdag d. 13. juli er en travl dag for familien Nielsen i Sunds. Emil har valgt at blive 18 år i dag. Så først til en dejlig fødselsdag i Sunds for hele familien og så kl. 16, sætter Team Old Time, bestående af Inge & Troels, Karin & Niels P. så kursen sydpå. Vi skal ned til vores ”faste” overnatning i Nütschau. Det ligger ca. 40 km. nord-øst for Hamburg. Vi når frem 21.20. Efter en tiltrængt ”Dunkel Weissenbier” og en ”Kommensnaps” er det sengetid.


Søndag d. 14 juli. Skal vi så ud og køre i Dansk Tysk Historic Team. Vi er alle mødt og klar. Nu skal der Point ind på ”Mannschaft” tavlen. Løbet er på 133 km og der er tilmeldt godt 80 hold. Både Karin & Niels P. og vi har tilmeldt os i klassen ”Sportlich” så vi skal nok få kam til vores hår. Barbara & Hans-Ulrich er tilmeldt i ”Touring”. Møde stedet er på ”Travering” ved Bad Oldesloe. Klubben er blevet medejer af det køretekniske anlæg. Fint anlæg og meget kuperet.

Kl. 10.59 er det vores tur. Løbet starter med en Sekund etape på Travering. 1800 meter eller 3 omgange på noget af det mest snoede på hele anlægget. Længste tulipan på rundturen – 50 meter. Her er noget at se til. Vi overlever uden fejlkørsel, hvad der var en del hold der prøvede. Der er lige med at holde styr på tulipanerne når musikken spiller. Ellers går turen i korte træk nordpå til området ved Plön og så igen syd over til middagspause i Bargteheide. Vi har yderlig 3 sekund etaper på turen og ikke mindre en 10 kort opgaver. Det er her, det trækker tænder ud. Efter middagsmaden er det ud på de sidste 40 km. Her er der ingen sekund etaper, men kun 6 opgaver. Vi når tilbage til Travering kl. 16.15. Nu er det kaffetid. Turen har været fin, men vi har nu holdt et par tænke pauser undervejs. Det resulterede da også i, at vi kom 5 min for sent til ZK 1. (tidskontrol) Heldigvis koster det kun 1 straf point pr. minut hernede. Men det er også rigeligt, når sekund etaperne afregnes i 10 dele sekund.


Dagens resultater bliver . . Barbara & Hans-Ulrich får en 2 plads i deres klasse. I ”Sportlich” ser det sådan ud . . Inge & undertegnede får en 3 plads og Karin & Niels P. får en 6 plads. I ”Mannschaft Wertung” bliver det til en første plads til Dansk Tysk Historic Team. Så der kom lidt point ind på kontoen igen. Ved 19 tiden er det slut og vi vender næsen mod nord igen. Karin & Niels P. tager endnu en overnatning, da de nu har ferie.
Vi har igen hygget os sammen med hyggelige mennesker og oplevet noget nyt.  FOTO : www.teamoldtime.dk/fotoalbumvis.asp

Med sportslig hilsen "Dansk Tysk Historic Team" & "Team Old Time".

Inge & Troels.