Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Vinter Classic 201718-03-2017

Vinter Classic 2017.
18. marts 2017
VW Ribe Løbet.

Ja, så nåede vi også frem til årets ”Vinter Classic”. Et godt tegn på, at det snart er forår. Op til løbet har det faktisk været ”næsten” forår, og jeg har da også kraftigt overvejet, at ”pakke” Kadetten ud. Men efter et kik på prognosen for løbsweekenden, ja så blev det heldigvis ved tanken. Så vi startede Toyotaen op lørdag morgen og satte kursen mod Ribe.

Der er tilmeldt 26 hold heraf 3 fra Tyskland. VW er vært ved kaffe & brød. Der er gang i historierne fra starten. Kl. 10.30 triller første vogn ud på den 136 km lange rute. Vores team er repræsenteret ved Fam. Blankenburg, (kl.touring) N.P & Ditte Rolighed (kl.sport) og endelig Inge & jeg. (kl.expert)

Vi har start kl. 10.48. Der bliver lagt hårdt ud med en 10.5 km sekund etape i industriområdet her bag VW. Den blev også brugt til Midnight Run 2014. dog i en anden udgave. Til forskel fra 2014, var tidspunktet rigtig dårligt valgt i år. der var rigtig meget ”civil” trafik, og det skabte en del problemer med ”fremkommeligheden” desværre. Så bevæger vi os ud på en 46 km pålideligheds etape. Til OTK lidt syd for Gram. Igen P-etape op over Jels til lidt nord for Rødding. Med en godt 7 km S-etape indbygget. Sidste etape starter med en S-etape på godt 10 km og vi når af diverse omveje frem til den ”gamle Vejenhal”, hvor der er mål.  

Turen har været i flot terræn, og med mange fine detaljer, dog var skiltningen ikke altid lige god. Eks. I en lille landsby er der 3 muligheder frem til punktet, rigtig fint, men desværre står skiltet sådan at du får det på alle 3 ruter. ØV. Desværre (syntes jeg) er ruten alt for meget O-løbs opbygget. Der bliver også brugt ”hestesko” & O- tulipaner, og dette helt uden forklaring i slutinstruktionen. Ikke noget problem for Orienterings folk, men et kæmpe problem for gamle Rallyfolk. Der burde helt bestemt have været en forklaring med her. Det her er jo ”ikke” orienteringsløb, men Historisk Pålidelighedsløb. OK med tiltag, men HUSK at forklare.   

Nå, men de fleste når da i mål. 2 Touring hold opgiver. Humøret er dog intakt og der bliver igen byttet historier. N.P. & Ditte har gjort det bedst og bliver nr. 3. Mens Blankenburg bliver nr. 4. Vi må ”nøjes med en 8 plads, så der er plads til forbedring her. :-)

Vores første rigtig opgave bliver ”Westküsten Classic” sidst i april. Indtil da leger vi lige lidt med Orienteringssporten. Mere herom i en anden artikel.

Med Sportslig hilsen. Inge & Troels.
Team Old Time / Dansk Tysk Historic Team.

 

         

                  Der er et stort spring fra en Ford Escort til en Ford M 151 A2 "Jeep".

         

            I det flotte forårsvejr, afventes der tid ved selvstart. N.P. & Ditte med start nummer 3.