Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

Heide Classic 28-07-2018

Tysk OldTimer / Youngtimer Orienteringsløb

Område: Schneverdingen – Soltau – Munster

 

Karin og jeg kører tidligt afsted, Fredag morgen (på sidste feriedag) – både for at undgå så meget ferietrafik som muligt, og fordi vi skal kigge møbler i Rendsborg og da vi samtidig vil undgå alt vejarbejdet på Motorvej A7, drejer vi fra i Neümünster og kører over Elben ved Geesthacht. Herfra til sightseeing og aftensmad i Altstadt i Lüneburg, inden vi fortsætter de sidste ca. 50km til Munster.

Lørdag morgen er der morgenmad ved start i Festhall Munster. Vi er tilmeldt i Touristisch med startnr. 64 ( af 97 )og skal starte 10:34 – Så vi har god tid til morgenmaden, og hyggesnak. Troels og Inge har meldt afbud ( Troels har 40 i feber ☹ ) så vi er det eneste udenlandske hold til start. Rutebogen udleveres først 15 min. før start. Og indeholder 5 sekundetaper / sollzeitprüfung ( SZP ) og hele 9 orienteringsetaper, som mod forventning er det samme som Sport-Klassen skal køre, på nær opgave 8, hvor Sport-Klassen selv skal udregne rækkefølgen ( korteste samlede rute ) mellem nogle markerede højdepunkter på kortet – Touristisch får nummereret højdepunkterne og skal så ”blot” køre fra 1 – 5.

Løbet er godt, rutebogen står skarp og tydelig printet på Silk-Papir. Kortudklippene er knivskarpe ( oprindelig 1:25000 ) Men iflg. vanlig tysk standard, er der ikke angivet målestoksforhold. Når så kortudklippene er zoomet op eller ned, så det passer i rubrikken, er man tvunget til at køre på signaturerne. Det kan dog være udfordrende at finde de rigtige signaturer inde i en by / industrikvarter. Observatøren skal ”følge med” hele tiden, og kan ikke blot stikke et langt mål ud til køreren, og så ellers koncentrere sig om næste detalje.

Orienteringsetaperne ( OE ) var lidt for svære for os, og der blev spillet en del på OE-Regelsættet, som vel og mærke ikke er helt ens fra klub til klub og derudover kan tilsidesættes i ordformuleringen på den enkelte opgave. Vi mangler således hele 7 skilte, hvoraf 2 bliver slettet, fordi de tyske ”stjernehold” også kørte forkert og mente at løbsledelsen var lidt for skarp på især 2 OE-Etaper. 

Sollzeitsprüfung ( SZP ) var alle gode, og ingen af de 18 fotoceller blev annulleret.

Alle SZPér starter på helt minut-tal – Men tidsmålingen starter ved første fotocelle. Det giver en fejlmargin / Usikkerhedsfaktor på hele SZPén – men det er jo ens for alle, og ingen kan brokke sig over at Starterens ”Frankenfurt-Ur” er ude af justering etc.

SZP1 – kun 970 meter efter start, var endda en rundstrækning ( en af to ) - hvor der nemt kan opstå problemer med at deltagerne kommer i vejen for hinanden, hvis ikke tider og hastighed er nøje afstemt. Vi har to korte og uredigerede videoklip af SZP4 og SZP5 – Begge foregår i noget så usædvanligt, som regnvejr !!

SZP4: 550 meter, 5 målinger og 1 min. 28 sek. idealtid. Et eksempel på at misforståelser nemt kan opstå (når pulsen stiger før ”flaget løftes”) mellem chauffør og observatør. På strods af ”panikken” lykkedes det alligevel at køre etapen med kun 2,80 strafsek.

SZP5: 2530 meter 4 målinger og 5 min. 40 sek. Idealtid. Vi er skarpere på starten, men får alligevel 2,90 strafsek. på første fotocelle !  - lidt underligt !! -  på videoen ser det ikke så slemt ud. De sidste målinger er gode ( < 1 sek. Pr fotocelle er vores mål ) Vi ender på 5,30 strafsek.


Vores samlede resultat ender på 14,80 strafp. på SZP plus 15 strafp. på OE – På den rigtige side af midten i generalklassementet og nr. 8 af 12 klassen. OG vi slår for en gangs skyld vores tyske team-venner ( Dansk Tysk Historic Team ) Hans-Ulrich og Barbara 😊 Primært fordi vi er bedre på OE-Etaperne. De bliver nr. 50 gennerelt og 6 af 11 i klassen.

 

Med Sportslig Hilsen

Niels Peder