Team Old Time • Nyheder • Videoer • Billeder • Nostalgi • Kontakt • Teamet • Links • Forside

O-løb DM5 - JFM410-09-2016

   

 

Cirkel K Løbet DM5 - JFM4

http://dm5.msjm.dk/2016dm5/images/CircleK.jpg

Normalt kører Ditte og jeg jo med i FDM-Dasu Classic. Som bekendt er det P-løb, hvor ruten er forholdsvis nem, og dog – på det seneste har der sneget sig flere og mere komplekse O-løbs finter  ( snedige gamle 1:20000 kortudklip endda ) ind på P-Etaperne, ja selv på S-etaperne bliver der ”spillet” lidt på mulighed for fejlkørsel. Hvad jeg så mener om det, skal ikke med i denne artikel. Vi må blot konstatere, at det er blevet sværere for observatørerne at gennemskue ruten.

 

For at få lidt mere erfaring udi kortlæsning/terræn og signatur/stedkendelse, har Ditte og jeg deltaget  i nogle enkelte O-løb. De fleste løb har dog desværre vist sig at være for svære for en ”begynder” som Ditte. Ja, faktisk har vi kørt et enkelt løb i C-klassen, hvor jeg på et  tidspunkt satte mig i højre sæde – og syntes at det var alt for kompliceret at finde vej.

Vi havde derfor tilmeldt os i D-Klassen til Bern Thrysøe´s og Bjarne Andersens Cirkel K løb – DM5 og JM4 Jo, nu skulle vi ud at køre sammen med de rigtige ”skrappe drenge”  Bernd ringede så ugen op til løbet og overtalte os til at køre C-ruten. Han havde fået lavet det alt for nemt, mente han. Den sang havde vi imidlertid hørt før, så vi var da lidt spændte på sværhedsgraden da vi mødte op ved Cirkel K i Ulkær på den gamle hovedvej 13 lidt nord for Vejle. Der stillede 38 mandskaber til start, så stemningen  var tæt i Cafeteriaet på Cirkel K – hvor der normalt er god plads til de vejfarende.

Harald og Jan, Luffe og Åge samt Bente og Brian , for nu at nævne dem vi er i klub med, stilled op i hhv. M-Klassen, A-Klassen og C-Klassen. Vi stillede som sagt op i D-Klassen

( Debutant ) for Dansk Historisk Motor Club, da det nu engang er der vi har den aktive licens. Luffe og Åge DHMC, har først i år dannet makkerpar i O-løb, og har kørt suverænt godt i A-klassen. Allerede inden Lørdagens start, var de Danmarksmestre, og det skulle undre mig meget om de ikke også snupper Jysk/Fynske Mesterskab.

 

Ruten var lagt i et område vest og nord for Ulkær / Lindved. Oversigtskortet (1:10000 hvor vi skulle kører ca. 50 km O-løb, fyldte ikke mere end  10 x 7 cm )  Ruten var beskrevet i 2 rutebøger på i alt 13 sider, med knivskarpe kortudklip og sværhedsgraden var så tilpas svær, at ingen i C og D klassen kom igennem uden at få straf på rutekontroller – og så tilpas let, at vi i D-Klassen kunne ”stave os igennem” – Flot

 

Efterhånden som løbet skred frem for os, blev Ditte mere og mere fortrolig med hvor der skal måles og hvorfor. Til sidst var der endda overskud til at skrive kontroller ned i rutebogen, der hvor de hørte til. Så det gik supergodt og lysten til at køre O-løb steg mange grader undervejs J OG Selvom Ditte og jeg brugte 54 minutter ekstra , manglede vi kun en enkelt kontrol og havde 2 fejlnoteringer, hvilket kunne have rakt til en 2. Plads i C-Klassen. Ja og så havde vi faktisk henvist Brian og Bente til tredjepladsen J J  Vi vandt D-Klassen  - da vi var de eneste deltagere ;-) OG Løbsledelsen havde på forhånd bestemt sig for at vi skulle havde en pokal. Det synes jeg var et flot træk. Bente gjorde mig opmærksom på dette lige før vi skulle starte, men det sagde jeg selvfølgelig ikke videre til Ditte før vi var i mål. Hun skulle jo nødig slappe for meget af i forvisning om at ”førstepladsen” var hjemme ;-)

 

Vi kom sidst til målkontrol hos Cirkel K Hvor der var  Dansk Bøf m/bløde løg – Kartofler og sovs til kun 65,-kr. på menuen som dagens ret.  Vi fik stukket vores beregnede resultat i hånden, da vi stod i køen til bøfferne, og inden der var gået ½ time, var der gang i præmieuddelingen.

 

De øvrige resultater for IMK og DHMC ser sådan ud:

 

M-Klassen: Harald og Jan Søndergård                                          3. Plads

A-Klassen: Niels Oluf Jessen og Åge Keseler Kirketerp                   1. Plads ( Vinder af DM )

C-Klassen: Bente og Brian Nielsen                                               2. Plads                                          

 

 

     Team Old Time

Niels Peder Rolighed

     IMK / DHMC